19/52 (2013)

Drengene har været på kanotur i Sverige. Sådan en rigtig herretur (ok; mænd og børn), så jeg var ikke inviteret. Derfor har det også været småt med billederne i den forgangne uge. Og ja, de kunne selvfølgelig ha' taget en masse billeder på turen, men de har levet i nu'et. Det er skønt, og i disse tider, hvor vi dokumenterer alt, er det meget rart at lade tiden stå stille og bruge hukommelsen til at mindes fremfor billeder.

De sendte ét billede hjem til mig, og det får dermed lov at være ugens billede, da det i den grad beskriver ugen og de følelser sådan en kanotur bringer med sig!

Jeg er forelsket....

Har lige afleveret to skønne drenge i skole og børnehave. Det er så dejligt at se sine unger være i trivsel, glædes ved at være sammen med andre og så er farvel kys og kram en dejlig bivirkning, når man afleverer dem.

På vej hjem fik jeg et stort behov for at skrive om de ting i vores samfund, der er ved at uddø; her tænker jeg blandt andet på almindelig høflighed - "go'morgen! - og højrevigepligt. Ja, langt fra hinanden, men ting jeg dagligt konfronteres med. Meeeen sure opstød lige fra morgenstunden, var i den grad ikke det, jeg havde lyst til, og derfor vil jeg i stedet hylde Bob Noon. 

Ja; jeg er simpelthen blevet forelsket i illustrationer fra dette design kollektiv. Jeg har i en periode gennemset deres illustrationer på nettet, og det har været kærlighed fra første blik. Jeg har desværre/heldigvis ikke haft tid til at besøge den fysiske butik. Er bange for, jeg ville bruge noget nær en million milliard kroner, hvis jeg kom ind i butikken. 

Jeg har bestilt 3 illustrationer på nettet, og i går kom de ind af døren. Behøver jeg at skrive, at min forelskelse blot blev endnu større. 

Kunst er individuel, og det er ingen hemmelighed, at jeg modtag billederne med smil, glæde og forelskelse. Thomas anede ikke jeg havde bestilt dem, og han så en kende skuffet ud, da jeg stolt fremviste hjemmets nye pryd. Der er ikke noget at gøre ved det, for jeg tror faktisk, jeg er blevet lykkeligere, efter jeg har fået de billeder.

Undeskylder kvaliteten; billederne er taget fra computeren med mobilen. Det skulle gå lidt hurtigt, da jeg skulle vise dem til min lillesøs. Men synes nu godt, man kan se, hvad jeg mener. Og ja, så var de bare endnu mere fantastiske ved live syn!

Takker Luxoliving for lån af hjemmeside og hurtig forsendelse (nej, dette er ikke en reklame, men vil gerne anbefale denne hjemmeside alligevel). Og overvejer allerede nu, om jeg skal anskaffe mig en partner til damen med fletningen...meeeeen alting behøver vel ikke komme i par?!

God dag derude. Nyd solen, livet og kærligheden.

18/52 (2013)

For denne uge må der komme en lille billedeserie, for på Nilas' skole er der én gang om året søskendedag for 0. klasserne.
Her er søskende, der mere eller mindre kan deltage i en skoledag, velkomne til at være med fra 8.00 - 12.00.
Tinus har set frem til denne dag, siden Nilas startede i skole, og endelig...ENDELIG...kom dagen. 

kl. 6.20 havde Tinus tøj på, pakket taske og sad klar ved morgenbordet. Han var så spændt, og det store spørgsmål var, skulle han også lave opgaver?!

 Top seje drenge klar til afgang. Tinus var spændt, men det var Nilas også...og stolt, alligevel meget fedt lige at tage sin lillebror med i skole.

 Så er drengene installeret, og klar til at lære noget nyt og spændene.

 Så skal der tælles hundehvalpe og skrives tal. En helt i orden opgave, når nu man er så piv skarp til det hele.

 Mine dejlige drenge.

Der laves opgaver - som en helt almindelig skoledag - og Nilas hjælper lige Tinus med det, der kan være lidt svært, når man bare er 4 år.

 

Det er fedt at lave opgaver, men det er endnu federe at bruge sin krop.

Puha; en hård skoledag er nu veloverstået. Nu hjem og hente cyklerne og afsted på Tour de Legeplads. Man er vel aldrig for træt til at lege?! ;-)

17/52 (2013)

Kolonihaven er taget i brug. Og selvom huset ikke er i den bedste stand, kan vi tilbringe MANGE timer derude. Bål er det store hit, og Nilas er vild med at samle brænde. Er ikke helt klar over om det er "skaffer"-genet eller arbejdshandskerne, der skaber glæden.

I drivhuset har vi plantet almindelige tomater, cherrytomater, peberfrugter og krydderurter. Tinus er ret begejstret for den ro, det giver at plante, og så har han tegnet skilte til samtlige planter, så vi kan kende forskel. 

16/52 (2013)

Nilas har fået lov at spille med U8'erne, altså dem der er et år ældre end ham selv. Han var top fokuseret, løb hurtigt og brugte hovedet rigtig meget. 

Da han var med som 2. afløser, var der lidt mere ventetid end ellers, som han brugte på at betragte spillet og lure fif af.
Nr. 7 er HANS nummer; både til ishockey og til fodbold!

Min skønne Tinus, der næsten altid er med ude og se storebror spille fodbold. Hatten af for alle de timer, han har tilbragt på plænen. 

Nu er det snart hans tur til at begynde det "rigtige" kampliv, og han har allerede fået nummeret, mange drenge drømmer om.

Åhhhh: lille Tinus har i børnehaven fået en drage i øjet, og det var ikke spor sjovt, skulle jeg hilse at sige. Pt. er status, at øjet er sort, og smerten er glemt...og så kan man jo godt blære sig med, at man ser lidt sej ud <3

15/52 (2013)

Lang vej endnu - hele 6 cm. - før Nilas kan prøve ting alene i Tivoli. Og det har ellers været hans ønske i en del år.

Når tingene står skævt, bliver balancen udfordret. Men Tinus tager det oppe fra og ned; gør det bare til en dans.

Tivoli

Den 11. april åbnede Tivoli, og ihhhh hvor har drengene glædet sig. 
Nilas har til tider, når han har været i dårligt humør, sagt: "Jeg må jo heller aldrig noget!" Og når jeg har spurgt ind til, hvad han gerne ville, men ikke måtte, har svaret hver gang været: "Ja, jeg må jo ikke engang komme i Tivoli!" Åhhhh; svært at holde masken, når man skal svare, at Tivoli jo er lukket for vinteren. Men nu...NU...er Tivoli tilbage, vi har igen i år købt WildCard, og påtænker at være en del af indretningen derinde. 

Nilas sov hos en klassekammerat i går, Thomas var i ølklub og Tinus og jeg skulle hygge. Så vi "smuttede lige forbi" Tivoli på vej hjem fra børnehaven, og nåede ca. 1,5 time derinde. 
Vejret var ikke i top, men det var alle medarbejderne. Ikke specielt mange besøgende, selvom der var koncert om aftenen, men et skønt skønt gensyn med haven. 
Ja, så fik gode snakke med personalet - insider historier og unyttig men sjov viden - ekstra ture i veteranbilen, tid til at Tinus kunne fordybe sig i de gamle børnefly, der nu er lavet om til drager - vi prøvede dem 5 gange i træk - og en tur med Linie 8 - som de eneste i toget. 

Det var max hyggeligt, og hyggen fortsatte herhjemme, hvor vi kom hjem 5 minutter i Disney, spiste aftensmad ved sofabordet og puttede med hinanden.

Planen i dag er, at far og Nilas skal med i Tivoli...Tinus kan slet ikke vente...og på søndag skal alle drengene i kolonihaven, mens jeg da skal til noget "Italiensk madsvineri" - ved på ingen måder hvad det er, da jeg deltager som stand in for min fars kone - i Tivoli sammen med min far.