Jeg har - og har altid haft - en drøm om at få 3 børn. Vi er nu oppe på de to, og Thomas har planer om, at "festen stopper her", mens jeg gerne "vil blive et par timer længere", hvis man kan bruge dette billedsprog?!
Ca. 80% af vores vennekreds har nyligt annonceret, at de er gravide. Her er der tale om både første, andet eller tredje barn. Og ingen tvivl om, at jeg ønsker det for dem alle.
Specielt et par fortjener denne livets store gave. Efter mange års forsøg, behandlinger, hormoner, egenbetaling og ikke mindst perioder med venten og efterfølgende skuffelse, sorg og bekymringer, er det ENDELIG lykkedes for dem, og til Juli kommer mirakel-baby til verden. Jeg glæder mig helt ind i hjertet.
Alle de kommende babyer sætter kriller i mit hoved. Jeg vil SÅ gerne ha' endnu et barn.
Men vil det passe ind i vores livsstil med sport 4 gange om ugen? Vil forholdet kunne klare endnu et barn? Hvordan vil min krop reagere på, at være gravid igen? Hvornår er det for sent, at få endnu et barn? Hvordan kan jeg få Thomas med på ideen? Hvorfor ikke nyde mine to dejlige drenge, i stedet for at drømme om endnu et barn?
Spørgsmål presser sig på, både de saglige og de usaglige. Der er +'er og -'er ved at få endnu et barn, og jeg kan godt se sagen fra både den ene og den anden side.
Hovedet er fyldt op, og jeg tænker så det knager... "Undskyld larmen, jeg tænker!"
Thomas og jeg har haft mange samtaler om emnet, og jeg kan sagtens se sagen fra hans side. Et af hans pointer er bl.a. omverdenen. Og selvom det lyder simpelt og latterligt, kan jeg sagtens følge ham i den sag. Hver gang der er en baby til stede, vil folk ha' Thomas til at holde babyen, kommer med kommentarer, smider stikpiller efter ham osv. osv. Den helt almindelige menneskelige tilgang til andre, men som også får "andre" til at stritte. Og det gør Thomas...han stritter!
Jeg får lyst til at råbe STOP!!!!!!!! Det er en sag mellem os, og jeg vil selv være primusmotoren.
Men nå, på sådan en dag, hvor tankerne vælter rundt, er jeg sgu nødt til at gøre noget hyggeligt for mig selv. Derfor dufter stuen nu af skønne blomster, og jeg glæder mig til at komme hjem fra arbejde, smide mig i sofaen, hygge med alle mine drenge, spise fredags slik, se Disney og X-factor og bare være en familie på 4...lidt endnu ;-)
Hej Carina!
SvarSletSer først dette indlæg nu. Tankevækkende synes jeg og kan sagtens sætte mig ind i det. Jeg ønsker også at få 3 børn, men Daniel siger stop ved to.. Ja, hvem ved, måske siger jeg også stop ved to.. det må den nærmeste fremtid jo vise ;) Men det er en svær balancegang, når man ikke helt er enige på det punkt. Man kan jo ikke bare 'lave et barn selv' når den anden part på ingen måde er enig i dette. Det er jo et to-mands-projekt!
Ja, det er så svært!
SletHar egentlig følt mig klar hele tiden, til trods for alt det hospitals-halløj, indlæggelser og operation til Tinus, har jeg haft modet. Men ingen tvivl om, det skal være et fælles ønske. Jeg ville aldrig presse det igennem, og efterfølgende få skudt i skoen, at det jo kun var mig der ville. Ærligt, det kunne Thomas ikke finde på, men frygten sidder der alligevel.
Tanker flyver rundt, slås med hinanden og skal alligevel sendes videre som velformulerede for- og imod beskeder. Hmmm.... Så er det altså lettere at smugle en lyskæde ind, og få den "godkendt" efterfølgende :-)
Har sendt en besked til dig, hvordan du får fjernet det der kode-halløj. Har du set den? Ellers tjek "Fantastisk sommerfugl". Hun har skrevet en guide til fjerning af koder.
Tænker også, at du måske kan have beskederne liggende til godkendelse? Derfor de ikke komme frem.